Morris Grayson
Finansmand
Hotellet 45 år Amerikansk Forretningsmand Ejer af Grayson's Bureau
Posts: 6
|
Post by Morris Grayson on Jun 26, 2016 17:37:14 GMT
Alverdens diskolys og høje, skråle toner, ramte Morris skægstubbede ansigt, da han trådte ind på den skyroste natklub, han før havde visiteret. Dengang havde det været for at 'tjekke konkurrenten ud', nu var det simpelthen af ren fornøjelse. Som regel var han ikke skikkelsen, som gik på natklub. Han spiste mere på fornemme, dyre restauranter med familien, men det var ikke ligefrem fordi, at alt var idyl i hjemme. Det var faktisk den egentlig grund til, at Morris havde lyst til at feste og drikke sig fuld; hans kone var nemlig ekstremt sur på ham. De havde været igennem et timelangt skænderi, og han havde brug for en pause. Nogen ville kalde det patetisk, men hvis de gjorde, så ville han få dem sagsøgt. Han havde en marmorhvid skjorte på, som Armani havde skræddersyet til ham og et par sorte fløjlsbukser. De øverste knapper i skjorten, var åbne; et godt scoretrick, som en bartænder havde lært ham. Af sin alder så han også ganske godt ud. De kønne piger, som dansede rundt sendte i hvert fald grådige blikke efter ham. Det gjorde, at hans selvtillid nåede et endnu højere level. Hurtigt var han oppe i den store, raffinerede bar, hvor han bestilte en Grand Marnier. Det var hans yndlingsdrik. Fordi, at han virkelig havde brug for alkohol, bestilte han også en stor øl, så han kunne få bekymringerne ud af systemet. Han havde kun været sin kone utro en gang, for han elskede hende virkelig, men han havde på fornemmelsen, at han måske ville komme til at kysse omkring sig den aften. Han havde brug for andre læber end sin kones. Det var måske egoistisk, men sådan var situationen. Øllen blev serveret for ham, og hurtigt, næsten grådigt, bundede han. Så begyndte han at nippe til Grand Marnierne, mens han bestilte et par shots. Alkoholen var allerede ved at tage en smule fat om hans hjerne, og det var fantastisk berusende. Det gjorde også, at han sendte flirtende blikke til de forbipasserede, kønne piger. Det skulle nok blive en festlig aften, det var han sikker på. Fem shots blev skubbet hen til ham, og uden hæmninger skyllede han dem alle ned. Nu var han godt igang. Han kunne mærke hvordan han begyndte at svæve på en sky. Så godt havde han ikke haft det i lang tid. Måske skulle han også købe et par cigaretter, når han forlod klubben? Ja, mulighederne var mange, for han havde penge til alt. Det var jo så sjældent, at han brugte dem på alkohol og cigaretter, så det kunne han godt tillade sig, så længe, at han kunne undgå alle de fandens sladderblades søgelys. Det var hans børn rigtig gode til, hvilket han tit roste dem for. Han var også selv god til det som ædru, når han var fuld, så var det måske en anden sag. Bekymringerne sivede dog langsomt og skødesløst ud af hans hjerne, som alkoholen helt vandt ham over. Nu skulle han bare more sig.
|
|
|
Post by May Charleston on Jun 26, 2016 21:45:24 GMT
May dansede elegant rundt med en stor, farverig cocktail i hånden. Hun havde en lårkort, stropløs kjole på, som hun havde fået af sin mor forleden dag. Hun fik alt hvad hun pegede på. Den var fra Gucci. Grundfarven var en blank sort, mens den flere steder blev prydet af flotte, velorganiserede guld mønstre. Hun var en festglad pige, så selvfølgelig skulle hun ud og more sig. Hun var ude med et par piger fra overklassen, som hun akkurat lige kunne holde ud at være sammen med. De havde det ret sjovt, og efterhånden var May godt påvirket af alle de drinks, som hun havde skyllet ned. Hun stod og flirtede med en flot, lyshåret fyr, da hun et kort øjeblik kiggede væk fra hans ansigt. Igennem mængden af farver og dansende mennesker fik hun øje på en lidt - måske meget - ældre mand, som sad oppe ved baren og skyllede flere liter alkoholiserede drikke i sig. Hun kunne straks genkende skjorten, der var fra Armani, og han var ganske muskuløs og tiltrækkende. Derfor droppede hun skødesløst drengen foran hende, for at sætte kursen mod baren. Hun satte sig på en stol tæt ved manden. Han havde de øverste knapper i skjorten åben, hvilket gjorde ham endnu mere tiltrækkende. Hun var nødt til at få gang i ham. "Giver du ikke en drink?" Spurgte hun med en forførende, flirtende stemme. Hun bøjede sig en smule fremover, så hun blottede sin kavalergang. Det var noget, som de fleste faldt for, havde hun bemærket. Mænd var også utrolig lette, men det gjorde hende ikke noget, for hun kunne godt lide at være den bestemmende. Dem, der dog gav hende modstand, fandt hun ret tiltrækkende, for så var de ikke nogle simple tøsedrenge. Hun var også en tilregnelig pige. Hun sendte ham endnu et smil og blinkede med sine lange, sorte øjenvipper. Folk komplimenterede tit hendes øjenvipper, så hun udnyttede det selvfølgelig tit. Hun var jo godt klar over, at hun så yderst godt ud, og hun holdt ikke tilbage med at vise det.
|
|
Morris Grayson
Finansmand
Hotellet 45 år Amerikansk Forretningsmand Ejer af Grayson's Bureau
Posts: 6
|
Post by Morris Grayson on Jun 26, 2016 22:06:39 GMT
Morris blev siddende lidt ved baren, der var lavet af flot marmor. Han fik skyllet endnu et par drinks ned og blev gladere og gladere. Han skulle lige til at rejse sig, da han fik uventet selskab. Det var en unaturlig smuk pige i en kort, lækkersag af en kjole. Straks gled et flirtende, maskulint smil henover hans læber. Han vidste godt, at han så godt ud, men han havde alligevel ikke forventet, at han ville tiltrække sådan en kaliber. Hun så bedre end de fleste andre på natklubben, hvilket der skulle en del til. "Jo, selvfølgelig." Svarede han charmerende, da hun spurgte om en drink. "Hvad vil frøkenen have?" Han blinkede til hende og gestikulerede mod de massevis af glasflasker, der stod bag baren. De indeholdte alverdens drinks, som Morris glædeligt ville give til pigen ved hans side. Lige nu var hans kone slet ikke i hans tanker. Faktisk, så kunne han ikke engang huske, at han havde én; han havde kun øje for hende i den korte kjole. Han blev endnu mere opmærksom, da hendes kavalergang nærmest var lige ved hans egen trænede brystkasse. Han havde en stor trang til at rykke frem mod hende, men holdt sig akkurat lige i skindet. "Hvad kan jeg kalde dig?" Spurgte han i stedet. "Du kan kalde mig Morris." Han sendte hende endnu et flirtende smil, som hun også gjorde til ham. Diskret flexede han sine muskler ved at spænde dem lidt, da skjorten trods alt sad tæt til hans hud. Han havde fået det indtryk, at det var noget unge piger syntes godt om. Da hun begyndte at blinke med sine lange øjenvipper kunne han ikke længere holde sig tilbage. En anelse bestemt placerede han sin hånd på hendes bare lår. Langsomt og øvet begyndte han at cirkulere sine fingre kærtegnede rundt, mens han sendte hende et udfordrende blik. Han fik også trukket sin høje, designede stol hen mod hende, så de sad tæt op af hinanden, lige som han kunne lide det. Afstand var ikke noget, som han brød sig om, specielt ikke når hun sad lige der og tirrede ham. Der skulle en del til at tirre ham, men hun formåede det bare ved at sidde og blinke til ham, mens hun flashede store dele af hendes hud.
|
|
|
Post by May Charleston on Jun 26, 2016 22:28:15 GMT
May kunne ikke lade være med at juble inde i sig selv, som hun sad og betragtede manden i den tætsiddende skjorte. Det var så sjældent, at hun mødte en rigtig mand, som han virkede til at være, så det var bare fantastisk. Da han begyndte at tale, kunne hun ikke lade være med at føle sig smigret. Han talte som en rigtig ridderlig mand. Han kaldte hende endda 'frøkenen'. Allerede der vidste hun, at han var fra overklassen, når han sådan havde styr på sine talegaver og manerer. Hun var helt solgt, hvilket var et sjældent tilfælde - det skjulte hun dog. "En mojito, kunne være formidabelt." Svarede hun langsomt, stadig flirtende. "Og måske en martini." Hun var krævende. Det var næsten hendes kendetegn, men hvis folk ikke kunne holde til det, så kunne de smutte. Så var de ikke det værd. Det var egentlig ikke noget, som hun tænkte over, det lå bare i hendes natur. Hans blink fik hende til at blive endnu mere opstemt end hun allerede var. Hun kunne dog ikke lade være med at føle sig godt tilfreds, da hun bemærkede hans blik på hendes kavalergang. Det havde virket - selvfølgelig. Så hun ændrede ikke sin sidestilling, gav ham bare frit udsyn. "Kald mig May, Morris." Lød det fra hendes knaldrøde læber, der nærmest lyste op i det halvmørke lys. Hun bemærkede godt, at hans muskler pludselig blev lidt større, men opfattede ikke, at det måske var bevidst. Hun sendte ham bare endnu et flirtende blik. De var lidt igang med at knalde med øjnene, syntes hun, hvilket hun ikke havde noget imod. Hendes hjerte sprang dog et slag over, da hun mærkede hans bestemte hånd på hendes lår. Ubevidst pressede hun sit lår mod hans kærtegnende fingre, fordi hun gerne ville have mere. Derfor gjorde det hende bestemt heller intet, da han rykkede helt hen til hende. Hans udfordrende blik vækkede hende lidt op. Han kunne ikke bare komme så let afsted. Derfor førte hun sine læber helt tæt til hans læber, inden hun tirrende - i sidste sekund - flyttede læberne til hans kind, hvor hun gav ham et lille, legende kys, inden hun lod sine fingre kravle op til hans brystkasse, dog uden på skjorten.
|
|